Renault Floride / Caravelle


1959 - 1968

Renaults nye sportvogn, præsenteret på forsiden af den franske bilavis "L'auto-journal" fra 15. september 1958. Bilen, som længe kaldtes for "Dauphine GT", omtales i artiklen som "Floride". Læg mærke til, at fronten endnu ikke har fået sin endelige udformning.

Efter overgangsmodellen Floride S med den nye ”Sierra motor” fra R8 var præsenteret i 1962 ændrede Renault året efter bilens modelnavn til Caravelle på det europæiske marked. Navnet havde dog allerede været benyttet fra introduktionen i 1959 på det amerikanske marked. Den største synlige ændring var et nyt tagdesign med en mere stejl bagrude.

Fra idéen til en Renault sportsmodel opstod og frem til lanceringen på Paris-udstillingen i 1958 gik der knap tre år. Floride skulle tage konkurrencen op med Volkswagens sportsvogn Karmann Ghia, som kom på markedet i 1955 for at udvikle Volkswagens marked i USA.

VW-en var designet af italienske Ghia og byggede på platformen fra VW-boblen. Succesen ansporede Renault-direktøren til at tænke i lignende baner, og efter en studierejse til USA i 1956 kom en aftale i stand med netop Ghia(!) om at designe et sports-karosseri baseret på en forlænget undervogn fra Dauphine og en let tunet (40 hk) udgave af den robuste 845 ccm ”Ventoux”-motor, som i forskellige udførelser også blev anvendt i 4CV og Dauphine.

Ghia gav designopgaven til Pietro Frua, et andet kendt designernavn fra Torino, og som på tidspunktet havde solgt sit studio til Ghia og arbejdede som designchef hos ham. I den korte periode hos Ghia nåede Pietro Frua at designe Floride, men forlod firmaet efter uenighed om ophavsretten til linjerne. En prototype, betegnet Dauphine GT, blev vist på Genève-udstillingen i foråret 1958. Den endelige udgave, som vi kender den i dag, blev præsenteret på Paris-udstillingen et halvt år senere. Den kom i almindeligt salg i april 1959.

Produktionen af de første modeller var sat bort til busproducenten Société des Usines Chausson i Asnières-sur-Seine i det nordlige Paris. Efter kort tid blev produktionen flyttet til fabrikanten Brisonneau & Lotz, som indtil da var mest kendt som producent af tungt jernbanemateriel. Fabrikken havde tidligere, på eget initiativ, fremstillet en sportsvogn baseret på 4CV-en, men uden synderlig succes, og blev overtalt til at droppe projektet til fordel for Floride.

Modellen var blevet navngivet Floride, efter sigende fordi ideen til bilen var opstået under en direktørmiddag ovre i USA sammen med Floridas guvernør. Imidlertid ville Floride-navnet nok så sikkert komme til at påvirke salget negativt i andre USA-stater, og derfor blev den markedsført derovre som Caravelle. Bilen blev i de første år leveret som coupé, cabriolet, og convertible, altså med både kaleche og aftagelig hardtop.

Floride introduceres i Fyns Forum i 1960. Bemærk det dansk monterede Ermax blinklys under det fabriksmonterede.

Der kan hurtigt opstå forvirring omkring de to navne, for det er jo den samme bil…? Jo. Mens den i USA hed Caravelle fra første til sidste årsmodel, blev bilen i Europa markedsført som Floride.

Floride i række på samlebåndet ved Brisonneau & Lotz-fabrikken.

Frem til 1962 blev der kun foretaget små kosmetiske ændringer. Midt på året introducerede fabrikken så en moderniseret udgave, nemlig Floride ”S”. Udseendet var i næsten ens på den gamle og den nye model, men under karosseriet var det sket ændringer. Renault havde lige introduceret den nye R8, og Floride-karosseriet blev nu bygget på undervogn, motor og teknik fra denne. De mest synlige ændringer sås foran baghjulene, hvor de karakteristiske ”gæller” – luftindtagene til motoren – var blevet lukket. Også kølergrillen bagpå var blevet erstattet af et lukket gitter. Der var i stedet kommet lufteribber på motorklappen. Årsagen var, at køleren var blevet rykket helt bagud, ligesom på R8.

Foruden R8`s undervogn og den nyudviklede 956 ccm ”Sierra”-motor med større effekt (51 hk) og en gearkasse med fire synkroniserede gear, havde bilen fået skivebremser på alle hjul – en sjældenhed på en bil i denne prisklasse. Dette krævede fælge med ventilationshuller til erstatning for de oprindelige mere lukkede pladefælge og heldækkende hjulkapsler.

Samtidigt, og for at tydeliggøre forskellen på coupé- og hardtop-modellen, introducerede man nu Caravelle-navnet på coupémodellen i Europa. Bilen var blevet udstyret med en hardtop med forlænget tag og stejlere bagrude for at give bedre taghøjde ved en anden stor nyhed, nemlig et regulært bagsæde. Benpladsen var dog ret begrænset. For at understrege forskellen yderligere blev det hidtidige delfin- og krone-monogram på fronten erstattet af bogstaverne CARAVELLE.

Den unge Vagn Gjerlang fra BH-auto på HC Andersens Boulevard var med til åbningen af biludstillingen i Paris i 1959 – hvor Renault havde præsentation af to nye modeller. Ud over den nye varebil Stafette – var næsten alt fokus rettet mod den nye sportsvogn FLORIDE. Gjerlang var begejstret. Og da de første Florider kom til Danmark tidligt i 1960 lavede BH-Auto en efter tiden meget særpræget udstilling hvor Vagn havde fået hardtoppen til at køre op og ned.

Ved lanceringen i USA fik den moderniserede model også et ”S” tilknyttet og blev følgelig til Caravelle ”S”. Karakteristisk for US-modellerne var kofangerhornene for og bag.

Der blev ikke foretaget ændringer på 1963-modellerne. Men i 1964 var det slut med Floride-navnet. Året bød også på et farvel til den smukke sportshardtop på convertible-modellen. Man skulle tæt på for at skelne forskellen mellem denne og coupémodellen. Convertible-udgaven havde fået større bagvindue i kalechen for at forbedre sigten bagud. Motoren havde fået øget cylindervolumen og effekt. Et synligt tegn på dette var ”1100”-emblemet på motorklappen.

Kun minimale detaljer adskilte 1964- og 1965-modellerne. Så skete der større ændringer i 1966. Modellen var blevet halvgammel, og hækmotorprincippet havde efterhånden haft sin tid. Nyt til året var et ændret instrumentbræt, hvor speedometeret fra Dauphine var blevet erstattet af to store, runde instrumenter. Rattet havde fået eger med simili-huller, og motoren havde fået øget effekten en smule til 57,5 hk SAE, takket være en dobbel Weber-karburator. Opgraderingerne blev markeret med et ”S” bag Caravelle-navnet.

Den sidste Caravelle rullede ud af Brisonneau & Lotz-fabrikken i Creil i juli 1968. I de ni år bilen var på markedet i de forskellige versioner blev der produceret 117.118 biler, som fordeler sig således:

R 1092 Floride:     53.558 stk.

R 1131 Floride S:  29.316 stk.

R 1133: Caravelle: 32.244 stk.
 

Et af Florides mest kendte designelementer er "gællerne" foran hjulbuerne. De leder luft ind til køleren, som er placeret mellem motoren og torpedovæggen, ligesom på 4CV og Dauphine.

1962-modellen fik tilnavnet "S". Gællerne er borte, og motor, undervogn og teknik er hentet fra den nye R8.

De danske Renault-forhandlere var i 1959 inviteret til Renault-fabrikkerne og til lancering af de to nye modeller, Stafette og Floride. Adm. direktør Pierre Dreyfus havde under besøget inviteret den danske stab til middag. Her ses nogle af de danske forhandlere i fuld gang med at inspicere den nye Floride for første gang. Billedet blev taget af Palle Saust fra Frisia i Vognmagergade i København. 

Modeller (europæiske betegnelser):

1959 – 1962:
Floride (R1092)
Motor: type 670-5, 845 ccm. 40 hk SAE v/5000 o/min
Karburator: Solex 32 PIBT eller PICBT. 0 – 80 km/t 15 sek., max.125 km/t

1962 – 1963:
Floride S/Caravelle (R1131)
Motor: type 689-02, 956 ccm. 51 hk SAE v/5500 o/min
Karburator: Solex 32 PDIST. 0 – 80 km/t 13,5 sek., max. 137 km/t

1964 – 1965:
Caravelle 1100 (R1133)
Motor type 688-02, 1108 ccm. 55 hk SAE v/5400 o/min
Karburator: Solex 32 DISTA. 0 – 80 km/t 12 sek., max. 143 km/t

1966 – 1968:
Caravelle S, (R1133)
Motor type 688-03, 1108 ccm. 57,5 hk SAE v/5400 o/min
Karburator: Weber 32 DIR. 0 – 80 km/t 10,3 sek., max. 154 km/t

Andet

Gearkasse: 4-trins (1. gear usynkroniseret).
Derefter 4-trins, alle gear synkroniseret.

Styretøj: Tandstangstyring; venderadius 9 m, senere 9,6 m

Hjulophæng: Foran: uafhængig, spiralfjedre, torsionsstang, teleskopstøddæmpere. Bag: uafhængig, spiralfjedre, teleskopstøddæmpere. "Aerostable" luftpuder 1960 – 1962.

Bremser: Hydraulisk, 228,5 mm tromler for og bag. Fra 1962: 260 mm skiver for og bag.

Hjul/Dæk: 15 tommer / Michelin 145 x 380 / 145 x 15

El-system: 6 V, fra medio 1962 12 V

Dimensioner:
Akselafstand 2267mm
Længde 4260 mm
Bredde 1570mm
Højde 1310 mm
Vægt 772 kg. - Fra 1962/63 823 kg
Brændstoftank 31 liter. - Fra 1963 38 liter

 

En vifte i pastel: De to forreste er Caravelle, de to bagerste er Floride S. Fra årstræffet på Hjarnø i 2012.