Årstræf 2017

 

Årstræffet 2017 blev holdt på Feddet Strand camping i weekenden 18. til 20. august. Mere end 40 biler deltog.
Lørdag kørte bilerne i kolonne til Stensved, hvor Bil Center Syd, Danmarks ældste Renault-forhandler, lagde parkeringsplads til bilerne og lokaler til generalforsamlingen.
Bagefter drog kolonnen videre til frokost på havnen i Kalvehave, og derefter tilbage til Feddet. Lørdag eftermiddag var der bagagerumssalg af overskudsstumper mellem regnbygerne, og om aftenen var der fest.
Søndag deltog en del af bilerne på en fællesudflugt til Faxe kalkbrud.
Billedgalleriet viser et tværsnit af deltagende biler og medlemmer. God fornøjelse med billederne.