Før 1945
1908´eren som den kaldtes i danske Renault-kredse, blev købt af Ejnar Friis-Hansen tilbage i 1950. Renault veteranerne havde i 2002 fornøjelsen, at tale med Ejnar Friis-Hansens nevø - Christian, som berettede, at han havde stået for handlen.
Bilen var oprindeligt i 1908 eksporteret fra Renault-fabrikkerne til Tyskland som "Marne-taxi", hvor den har kørt som såkaldt droske. Senere blev bilen eksporteret og solgt til maskinmester Chr. Brodersen i København. Han ombyggede bilen med et lille lad og med lukket førehus. Omkring 1923 blev den solgt videre til et familiemedlem telegrafist Maren Nielsen i Skagen. Senere i 1930 solgte hun den videre til sin bror Chr. Nielsen, der var gas & vandmester i Skagen. Her blev den hos de lokale kaldt det "rullende lokum". Ejnar Friis-Hansen & hans mangeårige driftchef Børge Bagger-Rasmussen fik sammen med karetmager Riff i Roskilde - bilen ombygget til en kopi af den charmerende to pers. type AX - uagtet at den oprindeligt var en "Marne taxi". På nær de monterede Ford T hjul, fremstår bilen i fin stand. Til trods for at 1908´eren var Ejnar Friis-Hansens private ejendom, overgik bilen i 1981 fejlagtigt til Brdr. Friis-Hansens A/S konkursbo.
Heldigvis kan bilen stadigvæk nydes - nu hos Sommers veteranbil museum i Nærum.
Renault 1909
Bilen tilhører Eigil Hinsgaul Madsen (Renault forhandler fra 1959- 1962) og er udstillet på hans museum, Strib Automobilmuseum. Familien Hinsgaul Madsen er efter 53 års fravær i 2015 atter blevet aut. Renault-forhandler i Middelfart.